5.7 I skyggen af tro – Profetgerning og Muhammads Profetgerning – Hans forudsigelser

Normalt er der ingen, der kan sige nøjagtigt, hvad der vil ske på et fremtidigt tidspunkt. Videnskabsmændene er ikke negang sikre angående naturlige begivenheder, der opstår ifølge såkaldte deterministiske love og erkender, at de ikke engang kan garantere at verden er i samme tilstand om et par sekunder. Sociologer og historikere taler om historiske love, der formodes at basere sig på historiske begivenheder eller historiens gang. Men historien har modsagt næsten dem alle, indbefattet historikere og fortalere for forskellige ideer om en kontinuerlig historisk fremgang, som Karl Marx, Max Weber, Johann Fichte, Georg Hegel og Johann Herder.

Kun Gud, den Almægtige, kender fremtiden. Men Han kan beære, hvem Han end ønsker, med noget af denne viden. De, der er overbeviste om de nyheder, de giver vedrørende fremtiden, kan kun være Budbringere fra Gud.

Profeten Muhammad forudsagde mange ting, som altsammen er blevet bekræftet af historien, eller stadig venter på at blive bekræftet. De findes også i Koranen og i bøgerne om Tradition. Blandt dem er følgende:

  • På den tid var det det Byzantinske Rige og perserne, der var supermagter. Medens mekkanerne forfulgte det lille muslimske samfund, slog perserne byzantinerne eftertrykkeligt og indtog Aleppo, Antioch og de vigtigste syriske provinser (inklusive Damaskus). Jerusalem faldt i 614-615). De kristne blev massakreret og deres kirker brændt. Den persiske erobringsbølge spredtes over Ægypten, nåede så langt som til Tripoli i Nordafrika. En anden persisk hær raserede Lilleasien helt op til Konstantinopels porte.

Som resultat heraf frydede Mekkas hedninge sig og fordoblede deres modstand mod Profeten, hvis Budskab var en fornyelse af Jesu Budskab, som blev prædiket i Palæstina. Det følgende vers fra Koranen, åbenbaret lige omkring den tid, gav visse nyheder om en nærtstående romersk sejr over perserne:

Alif Lam Mim. Romerne er blevet slået i et land tæt ved; men de vil, efter deres nederlag, blive sejrrige, indenfor ni år. Gud har kommandoen i det første tilfælde og i det andet, og på den dag, de troende vil fryde sig, med Gud’s hjælp. Han hjælper den, Han vil, til sejr. Han er den Almægtige, den Barmhjertige. (30:1-5)

Ingen kunne, på den tid, have forudset en sådan omvæltning af begivenhederne. Men Profeten overbragte disse Guddommelige Åbenbaringer til sine følgere. Abu Bakr fastslog øjeblikkeligt overfor polyteisterne i Mekka, at romerne ville blive sejrrige inden 9 år. Den romerske kejser, heraklius, angreb perserne til søs i 622 (Hijra’ens år) og, efter afgørende slag og tre kampagner, der fulgte på hinanden, udryddede de dem i løbet af et par år. Hans sejre skete på samme tid, som de troende besejrede Mekkas polyteister ved Badr. Og således gik forudsigelserne i disse to vers i opfyldelse.

  • Seks år efter at Profeten udvandrede fra Mekka til Medina, tog han til Mekka for at foretage den lille pilgrimsrejse. Mekkanerne mødte ham Hudaibiya, og efter at have opnået en tålelig aftale, vendte muslimerne tilbage til Medina. Nogle troende var ikke tilfredse med aftalen. Men de Koranvers, der blev åbenbaret efter aftalen erklærede den som en betydelig sejr, og gav dem en afgørende god nyhed:

I virkeligheden opfyldte Gud Sin Budbringers vision:

Allah har virkelig allerede opfyldt det syn, som Hans Sendebud så: I vil visselig drage ind i den Hellige Moske, om Allah vil, i sikkerhed med jeres hoveder barberede eller kortklippede, og I vil ikke nære frygt. Men Han vidste, hvad I ikke vidste, og skænkede (jer) en nær sejr foruden denne.[Koranen 48:27-28]

Et år senere gennemførte muslimerne den lille pilgrimsrejse og året efter erobrede de Mekka. Dertil kom, at Islam var den fremherskende af alle religioner i århundreder og, hvis Gud vil, vil få globalt overherredømme i den nære fremtid.

  • Farao slavebandt Israels Børn. Gud sendte Profeten Moses derned for at han kunne kalde Farao til tro på Een Gud, og tillade israelitterne at forlade Ægypten sammen med Moses. Faraos afvisning blev årsag til en lang strid. En nat, da det lykkedes Moses at marchere mod grænsen med sit folk, hørte Farao om forsøget og satte efter ham. Da Moses nåede det Røde Hav, berørte han det med sin  stav, og der åbnede sig en vej. Farao fulgte efter ham, men han blev opslugt sammen med sine soldater.

Mens Koranen omtaler denne begivenhed, giver den en meget interessant forudsigelse: I dag skal Vi bevare din krop, at du må blive et tegn til dem efter dig; selvom de fleste mennesker ikke lægger mærke til Vore tegn (10:92). Senere blev Faraos lig fundet flydende ved Sinais vestlige bred. Beboerne kan stadig udpege det område, der nu kaldes for Jabal Fir’awn (Faraos Høj). Nogle få kilometer borte ligger en varm kilde, der hedder Hammam Fir’awn (Faraos Bad). 

  • En betragtelig del af Koranen omhandler den Sidste Dag. Den beskriver, hvordan verden vil blive ødelagt og genopbygget, og hvordan de døde vil blive genoprejst, samlet på Mønstringspladsen, dømt og sendt til Paradis eller Helvede. Koranen giver også livagtige beskrivelser af tilværelsen i de to riger.

Blandt forudsigelserne i bøgerne med Traditioner er følgende:

  • ‘Umar rapporterer i en fortælling, der er optegnet i Sahih al-Muslim:

‘Før Slaget ved Badr begyndte, gik Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham, omkring på slagmarken og pegede på forskellige steder og sagde: “Abu Jahl vil blive dræbt her, ‘Utba her, Shayba her, Walid her o.s.v.” Ved Gud, efter kampen fandt vi alle disse mænds lig, nøjagtig på de steder, Gud’s Budbringer havde udpeget.’ 47

  • Bukhari og Abu Dawud citerer Habbab ibn Arat, der sagde:

47 Sahih al-Muslim, ”Jannah”, 76, 77.

Engang, i vanskelighedernes og torturens tid i Mekka, gik jeg til Gud’s Budbringer, som sad i Ka’ba´ens skygge. Jeg var stadig mekkanernes slave. De torturerede mig slemt. Da jeg ikke længere kunne holde torturen ud, bad jeg Gud’s Sendebud om at bede Gud om hjælp og frelse. Men han vendte sig mod mig og sagde: “Ved Gud, tidligere samfund måtte tåle mere skånselsløs tortur. Nogle blev lagt i grøfter og blev savet i stykker med save, men det fik dem ikke til at forsage deres tro. De blev flået levende, men de blev aldrig svage overfor fjenden. Gud vil fuldkommengøre denne religion, men du udviser upassende hastværk. Den dag vil komme, hvor en kvinde kan rejse alene fra San’a til Hadramawt uden at frygte andet end vilde dyr. Men du udviser utålmodighed.”

Habbab konkluderede: “Ved Gud, det Gud’s Budbringer forudsagde den dag, er alt gået i opfyldelse. Jeg har personligt været vidne til det hele.” 48

  • Bukhari, Muslim og Ahmad ibn Hanbal nedskrev:

Mens de byggede Profetens Moské i Medina, fortalte Budbringeren til ‘Ammar: “Hvilken skam, åh ‘Ammar, en oprørsk gruppe vil dræbe dig.” ‘Ammar blev dræbt i Slaget ved Siffin af Mu’awiyas støtter, som gjorde oprør mod kaliffen ‘Ali. 49

  • Før sin død kaldte Budbringeren sin datter Fatima til sig, som han lå i sin seng, og fortalte hende, at hun ville blive det første af hans familiemedlemmer, der forenedes med ham efter hans død. 50 Hun døde seks måneder senere.

48 Sahih al-Bukhari, ”Manaqib” 22; Sunan Abu Dawud, ”Jihad”, 97.

49 Bukhari, ”Salat” 63; Muslim, ”Fitan”, 70; Ibn Hanbal, Musnad, 12:161, 164.

50 Hadithen lyder således: ”Du vil blive den første i min familie, der slutter sig til mig, efter min død.” Sunan Ibn Maja, ”Jana’iz”, 65; Muslim, Fada’il al-Sahaba, 15; Ibn Hanbal, 3.197.

  • Han forudsagde mongolernes invasion, idet han sagde: “Timen vil ikke komme før i slås mod et folk med røde ansigter, skæve øjne og flade næser. De bærer behårede læderstøvler.” 51
  • Som det foretælles hos Hakim, Tirmidhi, Ibn Hanbal og Ibn Maja mente Profeten ved gentagne gange at erklære: “Efter min død skal I følge Abu Bakrs og ‘Umars vej,” 52, at Abu Bakr og ‘Umar ville efterfølge ham som kaliffer. Han forudsagde også at Abu Bakrs regime ville blive kortlivet, hvorimod ‘Umars ville vare længere og gøre mange erobringer.
  • Ifølge autentiske fortællinger, fortalte Profeten sit samfund, at de ville erobre Damaskus, Jerusalem, Iraq, Persien, Istanbul (Konstantinopel) og Kypern og Islam ville nå helt til verdens mest østlige sted til dens mest vestlige. 53
  • Profeten erklærede: “Denne sag begyndte med Profetgerningen og som en barmhjertighed; derpå vil den blive barmhjertighed og Kalifat; derefter vil den ændres til et ondt kongedømme og til slut til uretfærdighed og tyranni.” Han profeterede endvidere: “Sandeig, Kalifatet efter mig vil vare i 30 år, derefter vil det blive et kongedømme.” 54

51 Bukhari, ”Jihad” 95, 96; Abu Dawud, ”Malahim” 10; Ibn Maja, ”Fitan”, 36.

52 Hakim, Mustadrak, 3:75. Også fortalt hos Tirmidhi, Ibn Hanbal og Ibn Maja.

53 Hakim, 4:445; Ibn Hanbal, 4:303; også fortalt af Muslim, Tirmidhi og Ibn Maja.

54 Abu Dawud, ”Sunna”, 8; Sunan al-Tirmidhi, ”Fitan”, 48; Ibn Hanbal, 4:273.

Hvad end Profeten forudsagde, gik i opfyldelse.

  • Ifølge en autentisk fortælling erklærede Profeten: “Uthman vil blive dræbt, mens han læser Koranen. Gud vil klæde ham i en skjorte; men de vil prøve at tage den af ham.” 55 Med andre ord ville ‘Uthman blive kalif, men hans stilling ville blive efterstræbt og han ville lide martyrdøden, mens han læste i Koranen. Det skete nøjagtigt som forudsagt.
  • Som det fortælles i en autentisk Tradition sagde Gud’s ædle Profet til Sa’d ibn Abi Waqqas, da denne var alvorligt syg: “Det håbes, at du bliver sparet, så nogle mennesker kan få gavn ved dig og nogle andre blive skadet ved dig.” 56 Hermed antydede han, at Sa’d ville blive en stor hærfører og gøre mange erobringer og, mens mange ville drage nytte af ham ved at konvertere til Islam, ville mange andre blive skadet ved ham, efter deres stater kollapsede. Som forudsagt fik Sa’d kommandoen over hærene under ‘umars kalifat samt, ved at ødelægge det persiske Sassinid Imperium, bringe mange folk ind i Islams fold.
  • Engang vågnede Profeten i Umm Harams hus, hun var Anas ibn Maliks tante ( Anas havde været hans tjener i ti år i Medina), og med et smil sagde han: ”Jeg drømte om at mit samfund kæmpede på havet, siddende på troner som konger.” Umm Haram sagde: “Bed til at jeg må være sammen med dem.” Han sagde fast: “Det skal du være.” 57 Alt dette skete fyrre år senere, da Umm Haram ledsagede sin mand, ‘Ubada ibn Samit ved erobringen af Cypern. Hun døde der, og hendes grav er stadig et besøgt sted.

55 Hakim, 3:100; Ibn Hanbal, 6:114; Ibn Maja, 5:188; Tirmidhi.

56 Abu Nu’aym, Hilyat al-Awliya’, 1:94; Bukhari og Muslim.

57 Suyuti, Jami’ al-Saghir, 6:24; Bukhari, Muslim og Tirmidhi.

       

  • Ifølge en autentisk fortælling erklærede Profeten: ”En løgner, der påstår Profetskab, såvel som en blodtørstig tyran vil fremstå fra Thaqif stammen” 58 På denne måde kom han med nyheder om den berygtede Mukhtar, der påstod at være Profet, og den kriminelle Hajjaj, som dræbte titusinder af mennesker.
  • Ifølge en autentisk beretning erklærede Profeten: “Sandelig vil Konstantinopel (Istanbul) blive erobret (af mit samfund); hvor velsignet er ikke den hærfører, der erobrer den, og hvor velsignet hans hær.” 59 På denne måde forudsagde han muslimernes erobring af Istanbul, antydede sultan Mehmed Erobrerens høje åndelige stade og hans hærs dygtighed. Det, han forudsagde, skete århundreder senere.
  • Gud’s Budbringer kom med omkring 300 forudsigelser, hvoraf flertallet allerede er gået i opfyldelse. Interessant nok handler nogle af hans forudsigelser om fremskridt indenfor videnskab og teknologi. for eksempel, som det står skrevet i Sahih al-Muslim og Sunan al-Tirmidhi, forudsagde han, at et granatæble ville være nok til at bespise 20 mennesker, med dens skal gav skygge til dem, der spiste det, og at det hvede, der blev avlet på balkonen af et lille hus, ville være nok til at brødføde en familie i et år. Ved disse forudsigelser må han have antydet, at menneskeheden ville virkeliggøre store femskridt i genetisk ingeniørkunst.

58 Hakim, 3:453; ligeledes fortalt i Muslim, Sunan af Ibn Hanbal og Tirmidhi.

59 Hakim, 4:422; Bukhari, Tarikh al-Saghir, 139; Ibn Hanbal, 4:335.

I sine forudsigelser sagde Profeten aldrig: “Jeg tror…” eller “Jeg gætter på at…”, “det kan ske…” eller “der vil sandsynligvis ske det, at…”, som altsammen udtrykker tvivl. I stedet talte han, som om han betragtede fortiden og fremtiden på en fjernsynsskærm. Dette betyder, at enten havde han et meget skarpt og langtrækkende syn, der kunne gennemtrænge både fortiden og fremtiden på samme tid, hvilket er umuligt for nogen dødelig, eller at han var en Profet, udlært af Kenderen af Alle Ting, den Ene, for Hvem al tid og alt rum ikke er andet end et enkelt punkt.