5.8 I skyggen af tro – Profetgerning og Muhammads Profetgerning – Hans mirakler

Et mirakel er en ekstraordinær hændelse, som Gud, den Almægtige, frembringer ved en Profets hænder for at bevise hans Profetgerning, styrke de troendes tro og bryde de ikke-troendes stædighed.

Universet fungerer efter Gud’s faste love. I fravær af Hans love og den ensrettede karakter af naturbegivenheder, ville alting være i konstant fluktuation. Under sådanne betingelser ville vi være ude af stand til at opdage de Guddommelige naturlove eller gøre noget videnskabeligt fremskridt. Selvom nylige opdagelser har påvist, at alt eksisterende er en bølge i bevægelse, opfører alting sig på overfladen efter de klassiske, eller newtonianske, principper. Dette har tvunget forskerne til at indrømme, at de ikke kan fastslå at noget som helst eksisterer i samme tilstand som bare for et sekund siden.

Normalt har tilværelsen sine egne love, som vi følger i vor opførsel. Vi har brug for mad og vand til at tilfredsstille vor sult og tørst og går til lægen, hvis vi er syge. Vi bruger dyr til at arbejde for os; men vi kan ikke snakke med dem. Træer står fast på deres steder, og hverken de, eller klipper eller bjerge hilser på os. Vi retter os ind efter gravitationens og frastødningens love, og vi forsøger ikke at hæve os op i luften uden først at have foretaget de relevante beregninger.

Alle disse, samt andre love, gør menneskelivet muligt. Men da Gud fastlagde dem, er Han ikke bundet af dem. Derfor ophæver Han sommetider en lov eller ændrer på den normale strøm af begivenheder, for at tillade en Profet at udføre det, vi kalder et mirakel, eller vise at Han kan gøre hvad Han vil på et hvilket som helst tidspunkt, der passer Ham. Det oprindelige ord i islamisk litteratur, som er oversat til mirakel, er mu’jiza (noget, ingen anden kan gøre). Hvis Gud tillader en helgen at udføre sådan en hændelse, kaldes det karama (en ekstraordinær gave). Disse gaver udgør et andet bevis på Muhammads Profetgerning og Islams sandhed.

Gud skabte utallige karama ved muslimske helgeners hænder. En slags er at forudsige fremtiden. For eksempel døde Muhiya al-Din ibn al-‘Arabi næsten 50 år før etableringen af den Ottomanske Stat; ikke desto mindre skrev han i sin Shajarat al-Nu’maniyya om ottomanerne, deres erobringer af Damaskus og Ægypten, at sultan Murad IV ville marchere mod Baghdad og erobre den efter en belejring på 41 dage og at sultan ‘Abd al-‘Aziz ville blive dræbt ved at skære sine håndled. Han skrev også at: “Når ‘S’ træder ind i ‘SH’, vil man opdage Muhiya al-Dins gravplads.” Ved at bruge saymboler i hans forudsigelser, betyder ‘S’ “Selim” og ‘SH’ betder “Sham” (Damaskus). Ligesom hans andre forudsigelser, gik også denne i opfyldelse, da sultan Selim I erobrede Damaskus, opdagede Ibn al-‘Arabis bravsted og befalede, at man byggede et gravmæle ovenpå den.

Mushtaq Dada fra Bitlis, der er en østlig provins i Tyrkiet, forudsagde 71 år forinden, på vers, at efter mange krige og omvæltninger, ville Ankara blive hovedstad i Tyrkiet i stedet for Istanbul. Interessant nok nævner Mushtaq Dada navnet på den mand, der skulle gøre det: ved at kombinere begyndelsesbogstaverne på hver linie i verset får man navnet Kamal.

Gud, den Almægtige, tillod Sine Profeter at udføre mirakler. Men eftersom alle tidligere Profeter blev sendt til deres egne folk, og deres Profetgerning blev derved begrænset, var deres mirakler relateret til de udbredte kunster og kunnen på deres tid. For eksempel, eftersom trolddomskunst nød stor anseelse i Ægypten på Mose tid, fik Gud, den Almægtige, hans stav til at forvandle sig til en slange, der slugte troldmændenes slanger. På Jesu tid var der stor prestige i helende kunster, så derfor involverede de fleste af hans mirakler helbredelse. Angående Profeten Muhammad, eftersom hans Profetgerning er universel og han er den Sidste Profet, er hans mirakler meget forskelligartede og forbundet med næsten alle dele af tilværelsen.

Når en forherliget herskers udsending kommer til byen med forskellige gaver fra herskeren, byder en repræsentant fra hver gruppe mennesker eller fra deres professionelle grupper, samfund eller sammenslutninger ham gladeligt velkommen. På samme måde, da den Evige Overherres øverste Budbringer beærede universet som en udsending til Jordens indbyggere, bringende fra Skaberen sandhedens lys og åndelige gaver, relaterede til universets sandheder, bød enhver enhed- fra mineralske elementer og planter til dyr og mennesker og fra månen og solen til stjerner- ham velkommen på dens egen måde og sprog og blev et middel for en slags mirakel.

Hvert et ord, handling og tilstand af den ædle Profet aflægger vidnesbyrd om hans Profetgerning og hans trofasthed. Men de behøvede ikke alle at være mirakuløse. Den Almægtige sendte ham som et menneske, så han kunne vejlede og føre mænd og kvinder i alle deres individuelle og kollektive sager, til lyksalighed i begge verdener og så at de kan skue Hans kunsts undere og Hans Magts resultater. Hver af disse er rent faktisk mirakler; men de virker på os som almindelige og velkendte begivenheder.

Hvis Profeten havde været ekstraordinær i alle sine handlinger, kunne han ikke have vejledt og instrueret os. Gud tillod ham at udføre nogle ekstraordinære fænomener for at bevise sin Profetgerning overfor de ikke-troende, og derfor gjorde han sommetider mirakler. Men disse blev gjort på en måde, der ikke påtvang tro, da dette ville ugyldiggøre formålet med vor prøve og udøvelse af fri vilje. Hvis mirakler tvang folk til at tro, og dermed fratog dem retten til at vælge mellem at tro eller ikke tro, ville vor hele eksistens og formål være meningsløs.

Flertallet af Profetens anslåede 1000 mirakler blev først omtalt af Ledsagerne, derefter af talrige religiøse genfortællere og autoriteter, og dernæst skrevet ned i de autentiske bøger om Traditioner. Hvad angår resten, må de, selvom de kun er blevet fortalt af en eller to Ledsagere, være ubestridelige, eftersom de senere blev bedømt som sande af alle troværdige autoriteter og fortalt videre i mere end én kæde af overlevering. Dertil kommer, at de fleste foregik i nærvær af mange mennesker (f.eks. en militærkampagne, en bryllupsceremoni eller fest), og en eller flere af de tilstedeværende fortalte det og andre bekræftede det ved at tie. Derfor er de mirakler, der er nedskrevet i autentiske bøger om Tradition, uigendrivelige og kan ikke benægtes eller forkastes.