5.9 I skyggen af tro – Profetgerning og Muhammads Profetgerning – Eksempler på Profetens mirakler

Koranen erklærer:

[Koranen 17:1]

[Koranen 53:8-11]

Opstigningen er et af Profeten Muhammads største mirakler. Efter at have begavet ham med åndelig fuldkommenhed og fuld forfinelse gennem tro og tilbedelse, tog Gud ham til Sin hellige Nærværelse. Ved at fly naturlovenes og materielle årsagers indespærring og hæve sig op over legemlig eksistens, krydsede Profeten hastigt over store afstande og steg op over alle den materielle verdens dimensioner, indtil han nåede Gud’s hellige Tilstedeværelse.

Atomfysikken har forandret mange begreber i fysikken. Den har også fastslået, at denne verden blot er én dimension eller tilsynekomst af eksistens blandt mange, hver med sine egne særkender. Einstein holdt på, at tiden blot var en dimension af tilværelsen. Videnskaben har endnu ikke noget færdigt svar på, hvad livet er, for nye opdagelser og udviklinger ændrer konstant vort syn på det. Derfor, hvordan kan man sætte spørgsmålstegn ved Opstigningen? Folk har svært ved at forstå, hvordan man kan gennemtrænge al tid på et øjeblik som et enkelt punkt. For bedre at kunne forstå denne subtile sag, da betragt følgende analogi:

Forestil dig, at du holder et spejl. Alt det, der spejler sig i højre side, repræsenterer fortiden, mens alt, der spejles til venstre, repræsenterer fremtiden. Spejlet kan kun reflektere en retning, mens man holder det. Hvis du vil se begge sider, må du stige så højt op over dit udgangspunkt, at venstre og højre smelter sammen til een, og intet bliver tilbage, som kan kaldes den første eller sidste, begyndelse eller slutning.

I Opstigningen må Profeten have bevæget sig med åndens hastighed, eftersom han gennemrejste al tid og rum samt alle tilværelsens dimensioner på en meget kort tid. Under den himmelske rejse mødte han tidligere Profeter, så engle og skuede Paradisets skønhed og Helvedes rædsler. Han iagttog alle de essentielle realiteter i alle Koranens emner, såvel som betydningen og visdommen i alle former for tilbedelse. Han nåede også de riger, hvor selv den største engel, Gabriel, ikke kan komme, og blev beæret med en vision af Gud’s “Åsyn”, frit for enhver kvalitativ og kvantitativ dimension og begrænsning. For at bringe menneskeheden ud af den materielle tilværelses mørke og ind i troens og tilbedelsens oplyste rige, vendte han derefter tilbage, så at alle mennesker kan opleve deres egen “spirituelle” opstigning.

Et andet mirakel, det med at kløve månen, blev udført foran mennesker, der stædigt holdt fast i at benægte Muhammads Profetgerning. Som ‘Abd Allah ibn Mas’ud fortæller, kløvede Profeten månen i to med et tegn fra sin pegefinger en aften, mens de var i Mina’. Den ene halvdel viste sig foran bjerget, den anden halvdel bagved. Derpå vendte profeten sig mod os og sagde: “Vær vidner!” 60 Koranen fortæller om dette mirakel: [Koranen 54:1-2]

Vi vil nu fortælle adskillige andre mirakler, som alle er dokumenterede i den islamiske litteratur.

  • Anas ibn Malik fortæller at Abu Talha, da han så, at Gud’s Budbringer var sulten, inviterede ham på et måltid. Budbringeren ankom med en skare mennesker. Abu Talha havde kun en skive rugbrød i sit hjem. Han hustru, Umm Sulaym, smurte noget smør på. Budbringeren bad om overflod, og så meget som 70-80 mennesker spiste så meget, de kunne, før de tog afsted. 61

60 Bukhari, ”Manaqib”, 27; Muslim, ”Kitab Sifat al-Munafiqin wa Ahkamihim” 44.

61 Bukhari, ”Ayman”, 22; Muslim, ”Ashriba”, 142.

  • ‘Abd al-Rahman ibn Abi Bakr fortæller, at 130 Ledsagere var sammen med Gud’s Budbringer under en ekspedition. Budbringeren spurgte om de havde noget at spise. Nogen havde en pose mel eller to. Der blev lavet dej og man købte et får fra en forbipasserende polyteist. Efter at have ristet fårets lever, gav Budbringeren et stykke til hver af de tilstedeværende og lagde stykker til side til dem, der ikke var tilstede. De tilberdte kødet i to gryder og alle spiste af det. Da de var færdige med at spise, var der nøjagtigt ligeså meget kød tilbage, som der var, inden de begyndte at spise. 62

Mange lignende mirakler er blevet transmitteret gennem forskellige (sommetider så mange som 16) kanaler. De fleste foregik i store forsamlinger og blev fortalt af mange sandfærdige personer med et godt ry.

Han, Som skabte universet og gjorde det afhængigt af bestemte af Hans love, kan selvfølgelig ændre disse love for Sin særlige, elskede tjener og udsending. Især i vore dage, hvor forskerne har forladt de mekanistiske ideer til fordel for relativitet er det hverken rationelt eller videnskabeligt at benægte mirakler udfra en absolut determinisme eller kausalitet.

Dertil kommer at mirakler aldrig er helt fri for materielle årsager, uanset hvor små og ubetydelige de kan være. Når vi ved, at Gud, den Almægtige, forårsager at de mindste ting frembringer meget store enheder, hvordan kan vi da benægte mirakler? Mennesker, der er svage nok til at blive slået af en mikrobe, er ikke desto mindre intelligent nok til at bygge computere, der kan indeholde viden nok til at fylde mange biblioteker. Er dette et mindre mirakel, end at gøre Sin tjener i stand til at kunne give mad og drikke en velsignet forøgelse? I sandhed er da ikke enhver fremtoning i universet, enhver af Gud’s handlinger, i virkeligheden et mirakel, hvis lige vi ikke er i stand til at gøre?

62 Bukhari, ”At’ima” 6; Muslim, ”Ashriba” 175.

Der ere mange eksempler på Profetens mirakler vedrørende vand. De blev fortalt af talrige Ledsagere og viderebragt gennem forskellige troværdige kanaler. Vi vil nævne to af dem her.

  • Engang, mens de var i Zarwa, kunne ledsagerne ikke finde noget vand til at gøre wudu’ med (den rituelle afvaskning). Gud’s Budbringer bad dem bringe en gryde vand. Han dyppede hænderne i det og vand begyndte at strømme fra hans fingre som springvand. Anas ibn Malik siger at på den dag var der 300 mennesker og fortæller dermed om denne hændelse på vegne af 300 mennesker. Hvis han løj, er det da logisk at antage, at ikke en eneste af de personer modsiger ham? 63
  • Under kampagnen ved Hudaybiya klagede Ledsagerne til Gud’s Budbringer over mangel på vand. Han tog en pil ud af sit kogger og bad dem om at lægge den i en brønd ved navn Semed. Da de gjorde det, begyndte vand at fosse frem. Under kampagnen drak alle Ledsagere af den og gjorde wudu’ med det. 64

Autentiske bøger med Traditioner, først og fremmest Sahih al-Bukhari og Sahih al-Muslim, rapporterer om mange mirakler med helbredelse af syge og sårede mennesker, blandt dem de følgende:

  • Under slaget ved Khaybar spurgte Gud’s Sendebud, hvor ‘Ali var. Efter at have fået at ‘Alis øjne gjorde ondt, sendte han bud efter ham, og da han var ankommet, smurte han sit helende spyt på ‘Alis øjne. I samme øjeblik forsvandt smerten og ‘Alis øjne blev bedre end før. 65

63 Sunan al-Nasa’i, 1:60; Bukhari, 4:233; Muslim, Hadith Nr. 2279.

64 Bukhari, ”Shurut”, 15.

  • ‘Uthman ibn Hunayf beretter:

En blind mand kom til Gud’s Sendebud og bad ham om at bede til Gud om at give ham synet tilbage. Budbringeren sagde: “Hvis du ønsker det, vil jeg ikke bede- at være blind er måske bedre for dit efter-liv- eller jeg vil bede.” Manden valgte at få sit syn igen, og Budbringeren sagde til ham:  “Gå hen og foretag en rituel afvaskning. Bed derefter to rak’as og sig: ‘Oh Gud, min appel er med sikkerhed til Dig, og jeg vender mig til Dig gennem Profeten Muhammad, barmhjertighedens Profet. Oh Muhammad, jeg vender mig i med sikkerhed til Gud gennem dig, at Han må give mig synet tilbage. Oh Gud, gør ham til min mellemmand.'”

Manden gjorde, som han fik besked på, og hans syn vendte tilbage. 66

Dyreriget genkendte Gud’s Sendebud, må fred og velsignelser vær med ham, og blev midler for ham til at udføre mirakler gennem. Selvom der er mange eksempler, vil vi her blot nævne nogle få, der er velkendte og som alle autoriteter er enige om.

  • Under Hijra, da Gud’s Budbringer søgte ly fra de vantro i Thawrhulen, vogtede to duer indgangen (ligesom to vagter) og en eddekop (som en dørman( dækkede indgangen med et tykt spind. Mens Ubayy ibn Khalaf, Quraysh’ høvding, inapicerede hulen, foreslog hans venner, at de skulle gå ind. Han svarede: “Der er et spindelvæv her, der ser ud til at være spundet før Muhammad blev født.” De andre tilføjede: “Ville de duer, der står her, mon stadig være her, hvis der var nogen i hulen?” 67

65 Bukhari, ”Fad’il al-Sahaba”, 9; Muslim, ”Fada’il al-Sahaba”, 34.

66 Tirmidhi, ”Da’awat”, 119; Ibn Hanbal, 4:138; Ibn Maja, ”Iqama”, 189.

  • Jabir fortæller:

Jeg var sammen med Gud’s Sendebud under en kampagne. Da min kamel blev forpustet og kom bagud, prikkede Gud’s Budbringer til den, ganske let. Det gjorde kamelen så hurtg, at jeg måtte trække i tøjlerne, for at få den til at gå langsommere, så jeg kunne lytte til Budbringeren; men jeg kunne ikke [få den til at sagtne farten]. 68

  • Anas ibn Malik fortæller:

Efter sejren ved Khaybar tilbød en jødisk kvinde Gud’s Sendebud en stegt ged. Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham, spiste en bid me, ifølge Abu Dawud, stoppede han med at spise og sagde: “Denne ged siger, den er foregiftet.” Han vendte sig til kvinden og spurgte, hvorfor hun tilbød ham en forgiftet ged. Da kvinden svarede, at hun ønskede at dræbe ham, svarede Budbringeren: “Gud vil ikke tillade at du angriber eller generer mig mere.” 69

  • ‘A’isha fortæller:

Vi havde en due i vort hus. Når Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham, var hjemme, var den stille. Så snart han gik, fór den hele tiden frem og tilbage. 70

  • Anas ibn Malik fortæller:

Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham, var den rareste og mest generøse og modige person. En nat hørte folkene i Medina nogle stemmer og gik frygtsomme ud for at undersøge sagen. På deres vej så de en mand komme imod dem, og han lignede Gud’s Budbringer, må fre og velsignelser være med ham. Han sagde til dem: “Der er intet at være urolige for.” Han var redet afsted på Abu Talhas hest og undersøgt sagen længe før nogen anden. Han vendte sig mod Abu Talha og sagde: “Jeg fandt din hest hurtig og behagelig,” hvorimod den var langsom før dette skete. Efter den nat kunne ingen anden hest løbe fra den. 71

67 Musnad Ibn Hanbal, 1:348.

68 Bukhari, ”Nikah”, 10:22.

69 Muslim, ”Salam”, 45; Abu Dawud, ”Diyat”, 6.

70 Musnad Ibn Hanbal, 4:112.

Ifølge mange beretninger i bøgerne om Traditioner brugte han livløse genstande, mens han udførte sine mirakler.

  • Jabir ibn Samura fortæller: Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham, sagde engang: “Før min Profetgerning var der en klippe i Mekka, der plejede at hilse på mig. Jeg kan stadig genkende den.” 72 ‘Abd Allah ibn Mas’ud fortæller: Vi kunne høre mad prise Gud, mens vi spiste sammen med Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham. 73
  • Traditionerne omtaler i enighed rapporter fra Anas, Abu Hurayra, ‘Uthman og Sa’id ibn Zayd, der sagde:

Gud’s Sendebud, må fred og velsignelser være med ham, klatrede op ad bjerget Uhud sammen med Abu Bakr, ‘Umar og ‘Uthman. Enten på grund af ærefrygt eller på grund af fryd, begyndte bjerget at skælve. Han sagde: “Fald til ro, oh Uhud, for på dig befinder sig en Profet, en sandfærdig en, og to martyrer.” 74

På den måde forudsagde Budbringeren ‘Umars og ‘Uthmans martyrier.

71 Bukhari, ”Adab”, 39; Muslim, ”Fada’il”, 48; Ibn Hanbal, 3:147.

72 Muslim, ”Fada’il”, 2; Sunan al-Darimi, ”Muqaddima”, 4.

73 Bukhari, ”Manaqib”, 25; Ibn Hanbal, Musnad, 1:460.

74 Muslim, ”Fada’il”,  50.

  • Det er blevet fastslået gennem autentiske beretninger fra ‘Ali, Jabir og ‘A’isha, at klipper og bjerge sagde til Gud’s Budbringer: “Fred være med dig, oh Gud’s Sendebud.” ‘Ali siger: “Hver gang, når vi gik gennem Mekkas forstæder i begyndelsen af hans Profetgerning, sagde træerne og klipperne: ‘Fred være med dig, oh Gud’s Budbringer.'”  75 Profetens beskyttelse var i sig selv et mirakel.
  • Som det fortælles via forskellige kanaler:

Under militærkampagnerne ved Ghatfan og Anmar dukkede en modig høvding, Ghowras, uventet op ved siden af Gud’s Budbringer, der lå under et træ. Idet han trak sit sværd, spurgte han Gud’s Budbringer: “Hvem vil frelse dig fra mig nu?” “Gud vil.” svarede Budbringeren. Så bad han: “Oh Gud, beskyt mig mod ham, som Du vil.” I samme øjeblik blev Ghowras slået ned, og sværdet gled ud afhans hånd. Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham, tog sværdet og sagde: “Nåh, hvem vil beskytte dig mod mig?” Ghowras begyndte at ryste og bønfaldt Gud’s Budbringer om at spare hans liv. “Du er ædel og tilgivende; kun tilgivelse forventes af dig,” bad han. Gud’s Budbringer tilgav ham, og da Ghowras vendte tilbage til sin stamme, sagde han til dem: “Jeg er lige kommet fra menneskehedens fineste.” 76

  • Abu Hurayra fortæller:

Engan spurgte Abu Jahl de, der stod nær ham: “Gnider Muhammad stadig ansigtet mod jorden [beder med ansigtet mod jorden]?” “Ja, det gør han.” svarede de. Abu Jahl tilføjede: “Ved Lat og ‘Uzza, hvis jeg ser ham gøre det igen, vil jeg træde på hans nakke eller begrave hans ansigt i jord.”

75 Tirmidhi, Hadith Nr. 3630; Hakim, 2:607.

76 Bukhari, ”Maghazi”, 31, 33; Muslim, ”Fada’il” 13.

Kort tid efter kom Gud’s Sendebud og begyndte at bede. Mens han knælede, nærmede Abu Jahl sig; men vendte pludseligt om i skræk og forbløffelse, mens han forsøgte at beskytte sig med hænderne. Da han blev spurgt, hvorfor han havde gjort sådan, svarede han: “I sandhed, mellem ham og mig er der en voldgrav fyldt med ild, og noget forfærdeligt og nogle vinger.”

Gud’s Budbringer kommenterede begivenheden således: “Hvis han havde nærmet sig mig, ville englene have revet ham i småstykker.” 77 Gud lovede at beskytte ham mod mennesker:

[Koranen 5:67]

Accepten af hans bønner er ligeledes et mirakel, som det ses af følgende beretninger:

  • Traditionens autoriteter, inklusive Imam al-Bukhari og Imam Muslim, fortæller alle, at Budbringerens bønner om regn altid blev besvaret øjeblikkeligt. Sommetider begyndte den inden han havde fået sænket sine hænder, mens han stod på prædikestolen. Der dukkede regnskyer op, når hans hær løb tør for vand. Selv i hans barndom gik hans bedstefar, ‘Abd al-Muttalib, ud med ham for at bede om regn, og regnen kom på grund af Gud’s kærlighed til ham. Dette udødeliggjorde ‘Abd al-Muttalib i et digt. Efter Profetens død anråbte ‘Umar engang ‘Abbas´s navn, mens han bad om regn, idet han sagde: “Oh Gud, dette er onkelen til Din elskede Profet. Giv os regn for hans skyld.” Derefter regnede det. 78

77 Muslim, ”Sifat al-Munafiqin”, 38.

78 Bukhari, 2:35; Bayhaqi, Sunan, 6:147.

  • Anas ibn Malik fortalte at en fredag, da Gud’s Budbringer gav en prædiken, kom en mand ind i moskéen, og sagde: “Oh Gud’s Sendebud, der er tørke. Vær venlig at bede Gud om regn.” Budbringeren bad, og det regnede til den næste fredag. Den dag, mens Gud’s Sendebud atter prædikede, rejste en mand sig og sagde: “Oh, Gud’s Sendebud, vær venlig at bede til Gud om at standse hos os.” Budbringeren bad: “Oh Gud, send regnen til andre steder omkring os, ikke til os.” Anas, der fortalte om begivenheden, siger: “Ved Gud, jeg så skyerne spredes og regnen falde på andre steder, og det holdt op med at regne på Medinas folk.” 79
  • ‘Abd Allah ibn ‘Umar fortæller: Da der var omkring 40 Ledsagere, bad Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham: “Oh Gud, gør Islam stærkere hos den af de to, nemlig ‘Umar ibn al-Khattab og ‘Amr ibn al-Hisham, Du foretrækker.” Den næste morgen kom ‘Umar til Budbringeren og tog imod Islam. 80
  • ‘Abd Allah ibn ‘Abbas fortæller: Engang, da Gud’s Budbringer gik hen for at lette sig, bar jeg vand til ham til wudu’. Da han kom ud, spurgte han om hvem, der havde sat vandet der. “Det gjorde jeg” svarede jeg. Hvorpå han bad: “Oh Gud, gør ham dybsindigt vidende indenfor religion, og lær ham meningen med Koranen.” 81 Baseret på denne bøn blev han kaldt “Umma’ens Dybsindige Lærde” og “Koranens Fortolker”. Mens han stadig var ung, anbragte ‘Umar ham i de højst-rangerende lærde og Ledsagernes ældstes rådgivende forsamling.

79 Bukhari, ”Istisqa’”, 7; Muslim, ”Istisqa´”, 1.

80 Tirmidhi, ”Manaqib”, 18; Ibn Hanbal, Musnad, 2:95.

81 Bukhari, ”Ílm”, 17; Muslim, ”Fada’il”, 137.

  • Anas ibn Malik fortæller: Min mor tog mig med til Gud’s Sendebud og sagde: “Oh Gud’s Budbringer, dette er min søn, Anas. Lad ham tjene dig. Vær god at bede for ham.” 82 Budbringeren bad: “Oh Gud, giv ham overvældende rigdom og efterkommere.” I sin høje alderdom sværgede Anas ved Gud og bemærkede: “I ser min velstands overflod, og mine børn og børnebørn er omkring 100 i antal.”
  • Engang klagede Abu Hurayra sig til Gud’s Budbringer over glemsomhed. Budbringeren bad ham om at brede et klæde ud på jorden. Så så det ud som om han fyldte hænderne med usynlige ting og tømte dem ud på klædet. Efter at have gentaget dette tre eller fire gange, bad han Abu Huraya om at samle det op. Abu Hurayra, som han senere svor ved Gud, glemte aldrig noget igen. Det er også en af de velkendte begivenheder der er knyttet til Ledsagerne. 83
  • Dertil kommer, at Profeten mødtes med, og talte med, engle og jinn. ‘Umar fortæller:

Vi sad sammen med Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham, da en mand dukkede op ved siden afos. Han havde mørkt, sort hår og havde en hvid kåbe på. Der var intet spor efter rejse på ham. Han satte sig foran Budbringeren og berørte Budbringerens knæ med sine egne og spurgte ham om tro, Islam, dydens fuldkommengørelse (ihsan) og den Sidste Dag. Efter samtalen forlod manden os og forsvandt. Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham, vendte sig til mig og spurgte, hvem manden var. “Gud og Hans Budbringer ved bedst.” svarede jeg. Budbringeren sluttede: “Han var Gabriel. Han kom for at lære jer jeres religion.” 84

82 Muslim, ”Fada’il”, 143.

83 Ibid., 159.

  • Sa’d ibn Abi Waqqas fortæller:

Ved Slaget ved Uhud så jeg to mænd (ærkeenglene Gabriel og Mikael) klædt i hvidt på hver sin side af Gud’s Sendebud, i kamp for hans skyld. Jeg havde aldrig set dem før, ej heller har jeg set dem siden. 85

  • Rifa’a ibn Rafi’ fortæller:

Gabriel bad Gud’s Budbringer om hans opfattelse af de Ledsagere, der havde deltaget i Slaget ved Badr. Budbringeren svarede: “Vi betragter dem som blandt de mest fremragende af muslimer.” Gabriel svarede: “Det gør vi også. Vi betragter de engle, der var til stede der, som tilhørende de mest fremragende engle.” 86

Ahmad ibn Hanbal beretter i sin Musnad fra ‘Abd Allah ibn Mas’ud, at Gud’s Budbringer inviterede jinn til at tage imod Islam, og underviste dem i Koranen. 87

Profeten udførte også mirakler, forbundet med fremtoningen af usynlige genstande og riger.

  • ‘A’isha fortæller:

En dag var der solformørkelse. Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham, bad eklipsebønnen og forklarede derefter: “Solen og månen er to af Gud’s tegn. Når I ser en eklipse (en formørkelse), skal I bede, indtil den slutter. Ved Gud, på dette sted, hvor jeg har bedt bønnen, så jeg alle ting, der er blevet lovet mig.

84 Bukhari, ”Iman”, 37.

85 Bukhari, ”Maghazi”, 18; Muslim, ”Fada’il”, 46-47.

86 Bukhari, ”Maghazi”, 11.

87 Musnad, 1:455.

Da I så mig bevæge mig fremad under bønnen, gjorde jeg det for at tage imod en klase druer, der dukkede op foran mig fra Paradis. Igen, ved Gud, da I så mig bevæge mig baglæns, gjorde jeg det, fordi jeg så Helvede brøle med dets dele stablet ovenpå hinanden.” 88

  • ‘Abd Allah ibn ‘Abbas fortæller: Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham, gik forbi to grave og sagde:

Lyt til det, jeg vil sige jer: De, der ligger i de grave, lider tortur på grund af to alvorlige synder. Den ene af dem bagtalte og sladrede om andre overalt; den anden passede ikke på [at skærme sig imod] stænk af urin. 89

Selv ubevægelige genstande, som træer og grene, bar vidnesbyrd om hans Profetgerning.

  • Jabir ibn ‘Abd Allah fortæller:

Vi kom gående sammen med Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham. Vi gik ned i en bred dal, og Budbringeren ledte efter et sted, hvor hun kunne lette sig. Da han ikke kunne finde noget, gik han hen til de to træer, han havde set i dalen. Han trak et af dem i en gren tæt ved det andet træ. Træet blev som en lydig kamel, der bliver trukket ved tømmerne. Han henvendte sig til dem: “Flet jer sammen over mig, med Gud’s tilladelse.” Træerne gjorde det og dannede således en afskærmning. 90

  • ‘Abd Allah ibn ‘Umar fortæller:

Gud’s Budbringer, må fred og velsignelser være med ham, plejede at læne sig op ad en træstamme, der kaldtes “dadeltræs-stammen”, når han holdt en prædiken. Da der blev bygget en prædikestol og Profeten begyndte at holde sine prædikener derfra, jamrede stammen på grund af adskillelsen. Budbringeren klatrede ned og strøg den, hvorefter den holdt op med at jamre sig. 91

88 Bukhari, ”Abwab ’Amal fi al-Salat”, 2; Muslim, ”Kusuf”, 3.

89 Bukhari, ”Adab”, 46; Muslim, ”Tahara”, 3.

90 Muslim, ”Zuhd”, 74.

  • Abu Sa’id al-Khudri fortæller:

Gud’s Budbringer gav en stav til Qatada ibn Nu’man en mørk nat, idet han sagde: Denne stav vil oplyse dine omgivelser så langt som 7 meter væk. Når du kommer hjem, vil du se en sort skygge. Uden at lade den sige noget som helst til dig, skal du slå den med denne stav.” 92

Qatada gjorde, som han blev fortalt.