6.1 I skyggen af tro – Den Hellige Koran
[Koranen, 59:21]
Koranen er det Guddommelige Ord eller Tale, sendt ned til menneskeheden, det bedste mønster indenfor skabelsen, der er unikt kvalificeret til at modtage den. På trrods af Koranens tyngde og alvor opfatter de fleste mennesker ikke dens betydning, for de hat lukket deres sanser og evner overfor den. De, der gør sig selv og deres indre liv fremmede overfor Koranen, modtager intet fra den.
For den, der er en god “dykker”
er Koranen et ocean, der myldrer med juveler;
mens den, der er ligegyldig overfor den
intet har at modtage fra den.
Koranen, åbenbaret af Gud for at imødekomme alle vore behov, udspreder velsignelser og er uden lige i dens sublimitet og hellighed. De, der adlyder den, lever et velsignet liv og opnår (åndelig) overlegenhed i forhold til andre. Koranen ændrer deres liv til en slags Paradis, hvori dens velsignelser folder sig ud som blomster. For aty drage nytte af dens velsignelser må man adlyde dens befalinger, altid reflektere over dens vers og bruge den til at svare på vore spørgsmål og løse vore problemer. Koranen er selve livets essens; jo mere man giver sit liv hen til den, des mere velsignet og frugtbart bliver éns liv. Det omvendte gælder i lige så høj grad.
Gud’s Sendebud erklærer: Den bedste blandt jer er én, der lærer Koranen (med alle de sandheder, den indeholder), og derpå lærer det til andre. 97
Hvis vi skal inkluderes blandt de bedste, skal vi lære os Koranens sandheder og derpå undervise andre i dem. Koranen er et Guddommeligt brev til os. Den indeholder alle de principper, som vi skal indrette vort liv efter.
Vor Skaber har beæret os med Sit Ord. Jo mere respektfulde og lydige vi er overfor dette Ord, des mere ærede og repekterede bliver vi.
Gud’s Sendebud, må fred ogvelsignelser være med ham, erklærer også: Den, der erklærer Koranens (sandheder) åbent og reciterer den, for at alle mennesker skal høre den, er som den, der giver almisser i åbenhed. En anden, som reciterer den i hemmelighed, er som en, der giver almisser i det skjulte. 98
Nogle mennesker giver almisser åbent for at opmuntre andre til at gøre det samme. Ved at recitere Koranen åbent, tilskynder man andre med sit eksempel. De, som reciterer den i det skjulte, skal søge sig selv i den og anse den, som henvendt til dem personligt. Ligesom ‘Umar ibn ‘Abd al-‘Aziz, Muhammad ibn Ka’b al-Qurazi og andre, skal vi betragte alle Koranens befalinger og forbud, løfter og advarsler som rettet til os. Hvis vi gør det, vil vi forstå Koranen bedre og regulere vore liv i henhold til den.
Hvis vi reciterer Koranen oprigtigt og i fuld bevidsthed om, at den er Gud’s Åbenbarede Ord, vil vi føle os fornyede. Hvis vi kan, skulle vi recitere Koranen eller høre dens recitation som hvis Gud’s Budbringer reciterede den; eller endnu bedre, som om Gabriel reciterede den til Gud’s Sendebud; eller endda bedre, som om vi hørte den fra Gud, den Almægtige, selv.
97 Sahih al-Bukhari, “Fada’il al-Qur’an”, 21; Sunan Abu Dawud, “Witr”, 14.
98 Ibn Hanbal, Musnad, 4.201.