6.2 I skyggen af tro – Den Hellige Koran – Koranen beviser Muhammads Profetgerning 

  • Hvis vi studerer Koranens ord, stil og meninger, bare overfladisk, bemærker vi øjeblikkeligt, at den er unik. Så i rang og værd er den enten placeret nedenunder- selv Satan kan ikke påstå det, ej heller drømme om det- eller over alle andre bøger. Eftersom den er over, må den være Gud’s Ord. 
  • Koranen fastslår: [Koranen, 29:48]. Derudover kan det ikke nægtes, at Profeten Muhammad var analfabet og at Koranen fremlagde en åben og evig udfordring til menneskene: [Koranen, 2:23]. Ingen har endnu indfriet denne udfordring med succes. 
  • Åbenbaringen strakte sig over 23 år. Hvordan kan det lade sig gøre, at sådan en bog, der behandler Guddommelig sandhed, metafysik, religiøs tro og tilbedelse, bøn, lov og moral, livet efter døden, psykologi, sociologi, epistemologi, historie, videnskabelige fakta og principperne bag et lykkeligt liv, ikke kommer til at modsige sig selv? Rent faktisk erklærer den åbent, at den ikke indeholder nogle modsigelser og derfor er en Guddommelig Bog: [Koranen, 4:82]. 
  • Koranen er et litterært mesterværk, der ikke kan efterlignes. Dens stil og veltalenhed, selv dens faktiske sætninger, ord og bogstaver former en mirakuløs harmoni. Med hensyn til rytme, musik og endda geometriske proportioner, matematske mål og gentagelser, hver af dem er på sin nøjagtige plads og er derpå vævet perfekt ind og hænger sammen med andre. 
  • Veltalenhed, poesi og oratoriske gaver nød stor prestige i det før-islamiske Arabien. Der blev jævnligt afholdt poesikonkurrencer, og de digte, der vandt, blev skrevet i guld og hængt op på Ka´baens mure. Profeten, der var analfabet, var aldrig blevet hørt fremsige bare et par linier poesi. Imidlerid tvang den Koran, han kom med, alle kendte eksperter til at overgive sig. 

Selv de ikke-troende blev fængslet af den. Men for at stoppe Islams udbredelse sagde de, at den var magisk og man ikke skulle lytte til den. Men da poeter som Hansa og Lebid konverterede og holdt op med at skrive poesi, af respekt og ærefrygt for Koranens stil og veltalenhed, måtte de ikke-troende tilstå: “Hvis vi kalder den et stykke poesi, er den det ikke. Hvis vi betegner den som et stykke rytmisk prosa, er den det ikke. Hvis vi beskriver den som en sandsigers ord, er den heller ikke det.” Sommetider kunne de ikke bare sig for at lytte til Profetens recitation i hemmelighed om natten; men de kunne ikke overvinde deres arrogance længe nok til at de kunne tro på dens Guddommelige oprindelse. 

  • På trods af det høje stadie indenfor poesi, var det arabiske ordforråd for primitivt til at udtrykke metafysiske ideer eller videnskabelige, religiøse og filosofiske begreber fyldestgørende. Ved at bruge ord og udtryk fra et simpelt ørkenfolk gjorde Islam arabisk så rigt og komplekst, at det blev sproget i den mest storslåede civilisation, en, der fremlagde mange fuldstændigt originale bidrag på videnskabelige, religiøse, metafysiske, litterære, økonomiske, juridiske, sociale og politiske områder. Hvordan kunne en analfabet sætte en sådan filologisk revolution i gang, som ikke har nogen parallel i menneskets historie? 
  • Selvom Koranen synes enkel, har den mange niveauer af mening. Den oplyser vejen for poeter, musikere og talere såvel som for sociologer, psykologer, videnskabsmænd, økonomer og jurister. Grundlæggerne af sande åndelige ordener og lovskoler fandt i Koranen alle de principper, der er nødvendige for at vejlede deres tilhængere. Koranen viser alle, hvordan man kan løse sine problemer og tilfredsstille den spirituelle søgen. Er der nogen anden bog, der kan det? 
  • Uanset hvor smuk og interessant en bog er, læser vi den højst to eller tre gange, og lægger den så til side, for aldrig at læse den igen. På den anden side har milliarder af muslimer reciteret dele af Koranen i deres fem daglige bønner gennem de sidste 14 århundreder. Mange reciterer hele Koranen mindst en gang om året, og sommetider endda en eller to gange om måneden. Jo mere, vi reciterer den, des mere gavn får vi af den og des mere ønsker vi at recitere den. Folk bliver aldrig trætte af dens ord, betydninger og indhold og den mister aldrig noget af dens originalitet og friskhed. Efterhånden som tiden går, indånder den nye sandheder og meninger ind i sind og sjæle, og forøger dermed deres aktivitet og livlighed. 
  • Koranen beskriver alle vore fysiske og åndelige aspekter og indeholder principper til at løse alle sociale, økonomiske, juridiske, politiske og administrative problemer uden hensyn til tid eller sted. Dertil kommer at den tilfredsstiller sindet og ånden på samme tid og garanterer glæde i begge verdener. 

Ingen kan, uanset intelligens, fastlægge regler, der kan løse alle potentielle problemer. Selv det bedste system skal have et gennemsyn hvert 50. år. Og hvad der er mere vigtigt, intet system kan love evig glæde, for deres principper er begrænset til dette flygtige menneskeliv, som er uendeligt kort, sammenlignet med efterlivet. 

I modsætning hertil er der intet af Koranens principper, der er blevet overflødigt eller behøver revision. For eksempel fastslår den, at rigdom ikke bare skal cirkulere blandt de rige (59:7); at regeringsembeder skal betroes til kompetente, kvalificerede personer, og at absolut retfærdighed skal være reglen i den offentlige administration og i alle tvistigheder (4:58); at folk kun kan få det, de stræber efter (53:39); og at enhver, der uretfærdigt dræber et andet menneske, er som én, der har dræbt hele menneskeheden (5:32). Disse, og mange andre principper (f.eks. forbudet mod åger, hasard, alkohol og udenomsægteskabelige forhold; at opmuntre til at bede, faste, give almisser og god opførsel), styrkes gennem kærligheden til, og opmærksomhed overfor, Gud, løftet et evigt lykkeligt liv og frygten for straffen i Helvede. 

Koranen afslører også mysterierne vedrørende menneskeheden, skabelsen og universet. Koranen, menneskeheden og universet er det tre “bøger”, der gør Skaberen kendt for os og de er tre udtryk for den samme sandhed. Derfor er Den, Der skabte universet og menneskeheden også Den, Der åbenbarede Koranen. 

  • Man kan ikke finde et menneske, der gør nøjagtigt det samme, som han beder andre om at gøre, eller hvis gerninger afspejler dem præcist. Imidlertid er Koranen identisk med Profeten Muhammad, og er en legemliggørelse af ham i ord, ligesom han er legemliggørelsen af Koranen i tro og opførsel. De er to udtryk for den samme sandhed. Da ‘A’isha blev spurgt om hendes ægtemands opførsel, svarede hun: “Læser I ikke Koranen? Hans opførsel var Koranen.” Dette viser tydeligt, at Koranen og Muhammad er Gud, den Almægtiges, værker. 
  • Sædvanligvis er forfattere så påvirket af deres omgivelser, at det næsten er umuligt for dem at frigøre sig. I modsætning hertil er Koranen, selvom den i dele er åbenbnaret ved særlige lejligheder, ligeligt universel og objektiv, når den behandler særlige emner, som den er eksakt og præcis, når den behandler almene emner. Den benytter præcise selv når den taler om skabelsens begyndelse og tidens ende samt menneskehedens skabelse og livet i den næste verden. På samme måde, som den sommetider drager almene konklusioner fra specielle begivenheder, går den af og til fra de universelle principper til specifikke tilfælde. Denne typiske koraniske stil kan man ikke finde i noget menneskeligt værk, og er derfor et andet tegn på dens Guddommelige oprindelse. 
  • Ingen forfatter har nogensinde skrevet en bog på sit felt, der er så nøjagtig som Koranen er det på så forskelligartede områder som religion og lov, sociologi og psykologi, eskatologi og moral, historie og litteratur og så videre. Desuden indeholder Koranen, i det mindste principperne for, alle grene af viden, enten summarisk eller i detaljer, og ikke bare en eneste del af denne viden er nogensinde blevet modsagt. Hvad skal der til yderligere, for at bevise dens Guddommelige oprindelse? 
  • Kan nogen forfatter påstå at hans eller hendes værk er fuldstændigt korrekt og altid vil være det? Videnskabelige konklusioner ændres konstant. Torah’en og Evangelierne er under fortsat forandring. Blot et overfladisk studie af Bibler udgivet på forskellige tidspunkter og sprog viser disse forandringer. Alligevel bibeholder Koranens sandheder deres friskhed, eller med Said Nursis ord, “efterhånden som tiden bliver ældre, bliver Koranen til stadighed yngre.” Der er aldrig nogensinde fundet en fejl eller en modsigelse i den, og lige siden dens åbenbaring er den forblevet uforandret og har fremvist sin eneståethed. Selv nu fortsætter den med at erobre nye hjerter og åbenbare sine skjulte, ubegrænsede skatte, at blomstre som en himmelsk rose med utallige kronblade. 
  • Med udgangspunkt i din viden og dit ry som ærlighed, kan du da tale for på præsidentens vegne, på premierministerens og alle de andre minstres vegne; på vegne af sammenslutninger af forfattere, jurister og arbejdere; og på vegne af universiteternes ledelser med undervisere og forskere? Hvis du kan dette, kan du så repræsentere hver af dem i så perfekt grad, som de ønsker? Hvis du kan det, kan du så lovgive vedrørende alle landets anliggender? Det var netop dette, Profeten opnåede gennem Koranen. Hvordan kan man påstå, at en analfabet, som var fuldstændigt apolitisk indtil han blev 40, kunne opnå sådanne resultater uden Guddommelig inspiration og støtte? 
  • Profeten bliver formanet i Koranen. Hvis han var dens forfatter, ville han så give så fremtrædende en plads til de grove bagvaskelser mod hans kone? Ville han ikke skjule åbenbaringen om, at han skulle gifte sig med Zaynab (behandlet ovenfor), fremfor at offentliggøre den, hvis ikke det kom direkte fra Gud? Senere sagde ‘A’isha, at hvis Profeten havde kunnet skjule noget af Koranen, ville han have skjult dette. 

Hans onkel, Abu Talib, som opdrog ham fra han var 8 og beskyttede ham gennem de første ti år efter hans erklæring om Profetgerning, gik aldrig over til Islam. Profeten elskede sin onkel inderligt og ønskede hans omvendelse; men fik at vide at: Du vejleder ikke dem, du elsker; men Gud vejleder dem, Han ønsker. Han er mest opmærksom på dem, der er vejledt (28:56). Hvis han var Koranens forfatter, kunne han have påstået, at Abu Talib havde taget imod Islam. 

  • Mange vers begynder med “De spørger dig” og fortsætter med “Sig (som svar)”. Disse blev åbenbaret for at svare på spørgsmål, der blev stillet af både muslimer og ikke-muslimer, især Medinas jøder, omkring tilladte og forbudte anliggender, fordelingen af krigsbytte, månens (astrologiske) huse, Dommedag, Dhul-Qarnayn (en fortidig troende konge, der gjorde store erobringer i Asien og Afrika), ånden o.s.v. Én uden en altomfattende viden kan ikker svare på sådanne spørgsmål. Men hans svar stillede enhver tilfreds. Dette viser, at han var undervist af Gud, den Alvidende. 
  • Profeten var meget nøjsom og skyede verdslig fortjeneste, berømmelse, lederskab, rigdom og smukke kvinder. derudover gennemgik han store vanskeligheder og forfølgelser. At påstå, at han opfandt Koranen, betyder at Muhammad, den Troværdige, som han almindeligvis blev kaldt, skulle være historiens største løgner og bedrager. Hvorfor skulle han påstå Profetskab på et falskt grundlag og udsætte sig selv og sin familie for strengt afsavn og forfølgelse? En sådan beskyldning, såvel som at sige, at han skrev Koranen, er fuldstændigt grundløse og mangler bevis. 
  • Jøderne og de kristne var meget stærke modstandere. Til sidst blev han nødt til at kæmpe mod jøderne i Medina adskillige gange og smide dem ud. På trods heraf nævner Koranen Profeten Moses omtrent 50 gange og Jesus mange gange; den nævner kun Muhammads navn 4 gange. Hvorfor skulle en, der falskt påstår Profetskab, nævne sine modstanderes Profeter? Kan der være andre grunde end jalousi, fordomme, selviskhed og andre negative følelser til at benægte Muhammads Profetskab? 
  • Koranen henviser også til visse kendsgerninger om skabelsen, som først fornylig er blevet fastslået gennem moderne, videnskabelige metoder. Hvordan kunne Koranen, uden Guddommeligt forfatterskab, være bogstaveligt talt sand i sager, som de mennesker, der hørte den blive åbenbaret, ikke havde nogen ide om? For eksempel, hvis Koranen var en almindelig bog, kunne den så have indeholdt: Indser de ikke-troende ikke, at himlene og jorden var én enhed, før Vi splittede dem ad? (21:30) 

Uanset om Koranen henviser udtrykkeligt eller antydningsvis til videnskabelige kendsgerninger, og det nøjagtige forhold mellem Koranen og moderne videnskab er anliggender, der vækker betydelig kontroverser blandt muslimske intellektuelle. Derfor vil vi behandle dette emne i nogen udstrækning her.