6.3 I skyggen af tro – Den Hellige Koran – Videnskab og religion 

Videnskaben betragter enhver kendsgerning, der er fastslået gennem empiriske metoder, som værende videnskabelig. Derfor er påstande, der ikke er blevet efterprøvet gennem iagttagelser og forsøg, blot teorier eller hypoteser.  

Eftersom videnskaben ikke er sikker på fremtiden, kommer den ikke med definitive forudsigelser. Tvivl er grundlaget for videnskabelige undersøgelser. Men Profeten Muhammad, der var udlært af den Alvidende, kom med mange præcise forudsigelser. Manger er allerede gået i opfyldelse; de andre venter på at det bliver deres tur til at blive virkeliggjort. Mange vers i Koranen peger på kendsgerninger, der først for nylig er blevet opdaget og erkendt af videnskaben. Som tidligere nævnt, nævner Koranen mange vigtige emner om skabelsen og naturfænomener, som selv den mest intelligente person, der levede for 14 århundreder siden, ikke kunne have vidst noget om. Derudover bruger den Profetens mirakler til at hentyde til videnskabens fjerneste afkroge, som opstod i den Alvidendes Viden. 

Indeholder Koranen alting? Koranen beskriver menneskeheden og universet. Den erklærer: 

[Koranen, 6:59] 

Ibn Mas’ud siger, at Koranen giver informationer om alle ting; men at vi måske ikke kan se alting i den. Ibn ‘Abbas, “Koranens Fortolker” og “Ummah’ens Lærde”, forsikrer om at hvis han mister tømmen til sin kamel, kan han finde den igen ved hjælp af Koranen. En stor lærd, der levede i det 15. århundrede (efter Kristus) i Ægypten, Jalal al-Din al-Suyuti, forklarer at alle videnskaber eller grene af kundskab kan findes i Koranen. 

Hvordan kan en mellemstor bog, der også indeholder en stor del gentagelser, indeholde alt, hvad vi behøver at vide om livet, videnskab, opførsel, skabelse, fortid og fremtid og så videre? 

Inden vi forklarer denne betydningsfulde sag, skal vi understrege, at for at få nogen gavn af Koranen, som transcenderer tid og rum og ikke begrænses af dens tilhøreres intellektuelle niveau, skal vi forberede os på det. Vi skal have fast tro på den og gøre vort bedste for at indføre dens principper i vort daglige liv. Vi skal, så meget som mulig, holde os fra synd. Da Koranen erklærer, at vi kun får det, vi stræber efter (53:39), bør vi, ligesom en opdagelsesrejsende på de dybe have, dykke ned i dens “ocean”, uden at trættes eller kedes, fortsætte med at studere den til vi dør. 

Desuden skal vi beherske det arabiske sprog og tilstrækkelig viden indenfor alle grene af de naturvidenskaberne og de religiøse sådanne. En god fortolkning nødvendiggør samarbejde blandt forskere fra alle natur- og socialvidenskaberne samt religiøse lærde, der er eksperter i Korankommentarer, hadith, fiqh (islamisk retslære), teologi og åndelige videnskaber. Mens vi reciterer og studerer Koranen, bør vi betragte os som dens første addressat, helt bevidste om at hvert vers henvender sig til os direkte. Hvis vi for eksempel betragter de historiske beretninger om Profeterne og deres folk som os uvedkommende, vil vi ikke få nogen gavn. 

I henhold til dens natur og betydning, værdi og plads i tilværelsen, har enhver ting sin egen plads i Koranen. Koranen indeholder alle ting; men ikke i samme grad. Den forfølger fire mål: at bevise Gud’s eksistens og Enhed, Profetgerningen, legemets genopstandelse og tilbedelse af Gud og retfærdighed. 

For at virkeliggøre dens formål trækker Koranen vor opmærksomhed til Gud’s handlinger i universet, Hans uforlignelige kunst, skabelsen fremviser, manifestationen af Hans Navne og Egenskaber samt den fuldkomne orden og harmoni, der ses i tilværelsen. Den nævner visse historiske begivenheder og den fastlægger regler for god personlig og social opførsel såvel som principperne for et glædeligt, harmonisk socialt liv. Derudover fortæller den os hvordan vi skal tilbede og glæde vor Skaber, giver os nogen information om det næste liv, og fortæller os hvordan vi opnår evig lyksalighed og bliver frelst fra evig straf. 

Alt er indeholdt i Koranen; men på forskellige planer. Derfor er alt lige iøjenfaldende. Koranens fornemste pligt er at fortælle om Gud’s fuldkommenhed, essentielle kvaliteter og handlinger, såvel som om vore pligter, status og hvordan vi tjener Ham. Således indeholder den dem som frø eller kerner, sammenfatninger, principper eller tegn, der enten er tydelige eller underforståede, antydningsvise eller vage eller som vink. Hver omstændighed har sin egen form og bliver fremlagt på den bedste måde for at gøre hvert af Koranens formål kendt, i henhold til de krav, der findes, og sammenhængen. For eksempel: 

Menneskets fremskridt i videnskab og industri har frembragt så videnskabelige og teknologiske undere som flyvemaskiner, elektricitet, motoriseret transport, og radio og telekommunikation, som altsammen er blevet grundlæggende og essentielt for vor moderne, materialistiske civilisation. Koranen har ikke overset dem og peger på dem på to måder: 

  • Den første er, som vil blive forklaret nedenfor, ved hjælp af Profetens mirakler 
  • Den anden vedrører bestemte historiske begivenheder. Med andre ord, den menneskelige civilisations vidundere fortjener blot en flygtig henvisning, en undeforstået reference eller en antydning i Koranen. 

For eksempel, hvos et fly sagde til Koranen: “Giv mig ret til at tale og e plads i dine vers,” ville flyene i det Guddommelige Rige (planeterne, Jorden, månen) sige på Koranens vegne: “Du kan få en plads her i relation til din størrelse.” Hvis en undervandsbåd bad om en plads, ville undervandsbådene, der hører til den sfære, de himmellegemer, der “svømmer” i atmosfærens vældige “ocean” sige: “Sammenlignet med os er du usynlig.”  Hvis skinnende, stjernelignende elektriske lys forlangte retten til at blive taget med, ville den sfæres elektriske lys (lyn, stjerneskud og stjerner, der smykker himlens ansigt) svare: “Din ret til at blive omtalt og nævnt står i forhold til dit lys.”  

Hvis menneskets civilisations undere krævede en plads baseret på deres kunst, kunne en flue sige: “Åh, slap dog af! Selv mine vinger har større ret end jer. Hvis alle menneskenes fine kunstarter og udsøgte instrumenter arbejdede sammen, ville min krops skrøbelige lemmer stadig være mere vidunderlige og udsøgte. Verset: [Koranen 22:73] vil få jer til at tie.” 

Koranens syn på livet og verden er fuldstændigt forskelligt fra den moderne synsmåde. Den betragter verden som et gæstehus og folk som midlertidige gæster, der forbereder sig til det evige liv, ved at udføre deres mest trængende og vigtige pligter. Da det, der er udformet og mest brugt til verdslige formål, kun har en lille del at gøre med tjeneste og tilbedelse af Gud, som er baseret på kærlighed til sandheden og udenjordiskhed, har det derfor en plads i Koranen, der svarer til dets fortjeneste. 

Koranen nævner ikke udtrykkeligt alt, der er nødvendigt for vor glæde i denne verden, og den næste, af en anden grund: Religion er en guddommelig test for at kende forskel mellem ophøjede og fornedrede ånder. På samme vis som man forfiner råmaterialer for at skille diamanter fra kul og guld fra muld, tester religion de bevidste væsener for at adskille kostbar “malm” i det menneskelige potentiales “mine” fra urenhederne. 

Eftersom Koranen blev sendt for at fuldkommengøre os, antyder den blot de fremtidige begivenheder, der vedrører verden, som alle vil se på det passende tidspunkt, og åbner kun døren til fornuften i den grad, det er nødvendigt, for at bevise dens påstand. Hvis alt var udtrykkeligt beskrevet, ville testen være meningsløs, for snadheden i de Guddommelige forpligtelser ville være åbenbart tydelig. Hvis det var sådan, kunne vi hverken benægte eller ignorere dem, konkurrencen bag vor test og prøvelser ville blive unødvendig, for vi ville være nødt til at bekræfte sandheden. “Kul”ånder ville være sammen med, og ikke synes anderledes end, “diamant”ånderne. 

Eftersom det store flertal af mennesker altid er “gennemsnitlige” bruger Koranen en stil og sprog, enhver kan forstå. Et almindeligt menneske og en stor videnskabsmand kan få gavn af Koranen, uden hensyntagen til hans eller hendes speciale. Den mest subtile måde at gøre det på, er gennem symboler, metaforer og allegorier, sammenligninger og lignelser. De, der har et grundigt kendskab til viden (3:7) ved, hvordan man nærmer sig og får gavn af Koranen og konkludere, at den er Gud’s Ord. 

Tidligere civilisationer ville hverken have draget nytte af, ej heller forstået, Koranens beretninger om moderne videnskabelige og teknologiske opdagelser, så hvorfor overhovedet nævne dem? Dertil kommer, at videnskabelige “sandheder” konstant forandrer sig og derfor ikke er evige. 

 Gud, den Almægtige, gav os intelligens, og Koranen tvinger os til at bruge den til at studere os selv, naturen og de omgivende begivenheder. Hvis den nævnte moderne videnskabelige og teknologiske opdagelser eller alt, hvad der har at gøre med liv, natur, historie og menneskehed, ville det have været meningsløst at skabe os i vor nuværende form. Gud skabte os som det bedste mønster i skabelsen og gav os mange intellektuelle evner. Men hvis alt stod klart, ville vi ikke have behov for disse, for vi ville allerede vide alting. 

Til sidst, hvis Koranen indeholdt udtrykkelige henvisninger til alt, vi ville vide, ville den blive så omfangsrig, at det ville blive umuligt at foretage en fuldstændig recitation. Vi ville ikke kunne få nytte af dens åndelige oplysning og ville virkeligt komme til at kede os, mens vi reciterede den. Sådanne virkninger ville være i modstrid med Koranens åbenbaring og formål.