6.4 I skyggen af tro – Den Hellige Koran – Begrebet videnskab og teknologi  

På trods af de katastrofer, der er forårsaget af videnskab og teknologi, deres fejlagtige tilnærmelse til sandheden og deres fiasko med at bringe menneskelig lykke, kan vi ikke uforbeholdent forkaste dem og blive rene idealister. Videnskab og teknologi bærer ikke alene ansvaret for at menneskeheden blev devalueret, menneskelige følelser formindsket og visse menneskelige dyder, sammen med sundhed og tænkeevnen, er blevet alvorligt svækket. Tværtimod ligger fejlen hos videnskabsmænd, som undgår deres ansvar, som bliver årsag til at deres videnskab udvikler sig i en materialistisk og næsten udelukkende videnskabelig atmosfære, og derpå lader den blive udnyttet af en uansvarlig minoritet. Mange urovækkende omstændigheder ville sandsynligvis ikke eksistere, hvis videnskabsmænd var forblevet opmærksomme på deres sociale ansvar og hvis Kirken ikke havde tvunget den til at arbejde i opposition til religion. 

Naturen, der flyder mod fremtiden som en hastig flod, fuld af energi og vitalitet, og sommetider ligner en blændende have, er som en bog, vi kan studere; en udstilling, vi kan betragte og en betroet formue, vi kan drage nytte af. Vi er ansvarlige for at studere denne formues betydning og indhold, således at vi og fremtidige generationer kan få gavn af den. Hvis vi vil, kan vi kalde denne relation for “videnskab”. 

Man kan også beskrive videnskab som forståelse af hvad ting og begivenheder fortæller os, hvad de Guddommelige love åbenbarer for os og stræben efter at forstå Skaberens formål. Da vi er skabt for at herske over skabelsen, skal vi iagttage og læse, at skelne og lære om vore omgivelser, så vi kan finde den bedste måde at udøve vor indflydelse og kontrol på. Når vi når dette plan, ved den Ophøjede Skabers befaling, vil alting underkaste sig os og vi vil underkaste os Gud. 

Der er ingen grund til at frygte videnskaben. Faren ligger ikke i videnskaben og grundlæggelsen af den nye verden, den vil føre med sig; tværtimod ligger den i uvidenhed og uansvarlige videnskabsmænd og andre, der udnytter den til deres egne selviske formål. 

Hvis sand videnskab retter menneskets intelligens mod evigheden, uden nogen forventninger om materiel vinding, foretager et utrættelig og detaljeret studie af eksistensen for at opdage absolut sandhed, og følger de metoder, der kræves, for at nå dette mål, hvad kan vi da sige om moderne videnskab andet end, at den ikke kan tilfredsstille vore forventninger. Renæssancens konflikter bliver sædvanligvis præsenteret som en kamp mellem Kristendommen og videnskab, selvom de hovedsageligt foregik mellem videnskabsmænd (ikke videnskaben som sådan) og den katolske Kirke. Kopernikus, Galileo og Bacon var ikke anti-religiøse; faktisk kan man sige, at det var deres religiøse forpligtelse, der drev dem mod videnskabelig sandhed. 

Før Kristendommen var det Islam, den religiøse tanke, hvis kilde er evigheden, og den resulterende kærlighed og iver, ledsaget af følelser af fattigdom og evneløshed overfor den Evige, Almægtige og Al-rige Skaber, der satte den muslimske verden i stand til at gennemføre fem århundreders store videnskabelige fremgang indtil slutningen af det 12. århundrede efter Kristi fødsel. Dens fremdrivende begreb om videnskab som grundlagt på Guddommelig Åbenbaring, blev repræsenteret næsten perfekt af glimrende skikkelser, gennemsyrede af evighed, utrættelige studerede tilværelsen for at opnå evigt liv. Deres forpligtelse overfor Guddommelig Åbenbaring fik Den til at sprede et lys, som fremavlede et nyt videnskabsbegreb i menneskenes sjæle. 

Hvis ikke den muslimske civilisation var blevet så alvorligt skadet af de forfærdende mongolske og talrige korsfareres invasioner, ville verden i dag være ganske anderledes. Hvis det islamiske videnskabsbegreb, som anerkendt og godkendt af samfundet som var den en del af det Guddommelige Budskab og udøvet som en tilbedelseshandling, havde fortsat med at blomstre, ville vor verden være mere oplyst, dens intellektuelle liv rigere, dens teknologi mere helstøbt og dens videnskaber mere lovende. Det eneste, den islamiske videnskab søgte, baseret på evighed, var at gavne menneskeheden ved at hjælpe os til at stræbe efter den anden verden og at behandle ting ansvarligt for Gud, den Almægtiges, skyld og velbehag. * 

Kun kærlighed til sandhed, defineret som at tilnærme sig eksistensen, ikke for materiel eller verdslig vindings skyld; men for at iagttage og erkende en, som den i virkelig er, giver sand retning fot videnskabelige studier. De, der har sådan en kærlighed, vil nå deres mål; de, som ikke har sådan en kærlighed, som føres af verdslige lidenskaber, og materiel ambition, ideologiske fordomme og fanatisme, vil enten fejle eller vende videnskaben om til et dødeligt våben til at blive brugt mod det, der er bedst for menneskeheden. 

Intellektuelle, uddannelsesinstitutioner og massemedierne må bestræbe sig på at sætte den moderne videnskab fri fra den nuværende dødelige atmosfære af materialisme og ideologisk fanatisme. For at vende videnskaben til menneskelige værdier, må videnskabsmændenes sind befries for ideologisk overtro og fanatisme, og deres sjæle renses for begær efter verdslig vinding og fremgang. Det vil sætte dem i stand til at sikre sand frihed i tanken og arbejde med god videnskab. Deres århundredgamle strid med gejstligheden og fejlagtige begreber, dannet i religionens navn samt deres efterfølgende afskrivning afreligiøse mennesker som værende bagstræberiske, snæversynede og fanatiske, burde tjene som en advarsel til videnskabsmændene om ikke at falde i den samme fælde. 

Intellektuel og videnskabelig despotisme opstår ved en gruppes egne selvinteresse og søgen efter magt, ideologi og fanatisme. Sådanne grupper finder man både blandt videnskabsmænd og gejstlige. Despotisme er despotisme, uanset om den stammer fra en indskrænkning aftænkeevnen til ødelagte og forvrængede religiøse opfattelser og gejstlig dominans eller deres videnskabelige modstykke. Islam presser hele tiden mennesket til at studere naturen, udstillingen af Guddommelige værker, at reflektere over skabelsen og det, der er blevet skabt og at nærme sig den med ansvarlighed med henblik på at gavne menneskeheden. 

Koranen viser, hvis den studeres uden forudindtagethed og fordomme, at den fremmer kærligheden til videnskab og menneskehed, retfærdighed og orden. Koranen er  fuld af vers, der presser os til at studere naturen, som den ser som en udstilling af Guddommelige værker. Den presser os også til at reflektere over skabelsen og det skabte, at tilnærme os det med ansvarlighed og at bruge det til alles fordel. Ifølge Islam er hele formålet med at søge viden, at opdage eksistensens meninge, så vi kan nå Skaberen og gavne menneskeheden og hele skabelsen. Derpå skal vi kombinere denne viden med tro, kærlighed og altruisme. Menneskeheden har set et sådant ideal i praksis: Profeten Muhammads eksemplariske liv og mange af dets repræsentanters adfærd, som fuldkommengjorde deres tanker og handlinger. 

Så hvad er der at frygte fra videnskaben? Sommetider får planlagte handlinger, baseret på viden, dårlige virkninger; men uvidenhed og mangel på organisation medfører altid dårlige resultater. I stedet for at modsætte os videnskabens og teknologiens produkter, skal vi bruge dem til at bringe menneskeheden glæde. Heri ligger essensen af vort største problem, for vi kan ikke tage forholdsregler mod Rumalderen eller slette viden om hvordan man fremstiller atom- eller brintbomber. 

Selvom videnskab kan være et dødeligt våben i hænderne på en uansvarlig minoritet, bør vi ikke tøve med at benytte både den og dens produkter og bruge dem til at etablere en civilisation, hvor vi kan sikre os lykken i denne verden og den næste. Det er meningsløst at forbande maskiner og fabrikker, for maskiner bliver ved med at køre og fabrikker med at arbejde. Videnskab og dens produkter kan først begynde at gavne os, når folk afsandhed og tro begynder at lede vores anliggender. 

Aldrig har vi lidt overlast fra et våben i en engels hænder. Hvad vi end har lidt, er kommet fra de, der stadig tror at styrke er magt. Dette vil fortsætte, indtil vi bygger en verden på troens og videnskabens fundament.