6.5 I skyggen af tro – Den Hellige Koran – Henviser Koranen til videnskabelig udvikling?

Før vi svarer på dette spørgsmål, bør vi påpege en vigtig kendsgerning: at betragte videnskab som en modsætning til religion og videnskabelige studier som adskilt fra, og uafhængig af, Koranen er ligeså stor en fejltagelse som et forsøg på at reducere Koranen til en videnskabelig lærebog ved at vise, at enhver ny videnskabelig teori eller kendsgerning kan findes i den.

For eksempel har nogle, især i Tyrkiet, påstået at dabbet al-ard (en lille bevægeligt væsen), der nævnes i Koranen 27:82, er det virus, der forårsager AIDS. Dette er imidlertid en forhastet konklusion af adskillige årsager: Koranen er tavs om dette væsens natur; hvis vi godtager denne påstand, må vi også acceptere andre bakterier eller vira, der ghiver kønssygdomme; og vi kan ikke vide, om nye og mere dødelige virale sygdomme vil opstå i fremtiden.

Den sammenhæng, som dabbet al-ard står i, antyder at den vil opstå hen imod slutningen af denne verden, når næsten ingen længere tror på Gud. Så vi må ikke udvise hastværk med at forsøge  at finde nogen slags korrespondence mellem Koranens vers og enthvert nyt tiltag indenfor videnskab og teknologi.

Videnskabelige teorier kan ofte sammenlignes med tøj, for begge kastes bort efter nogen tid. Forsøget på at vise, at enhver ny videnskabelig kendsgerning eller teori kan findes i Koranen viser blot den muslimske verdens mindreværdskompleks, og gør videnskab vigtigere end Koranen. Hvert vers og udtryk i Koranen  har et universelt indhold. Derfor kan enhver tids-specifik fortolkning kun henvende sig til ét aspekt af det universelle indhold.

Enhver fortolker, forsker og helgen foretrækker et bestemt aspekt som resultat af hans eller hendes åndelige opdagelse eller intuition, personligt bevis eller naturlige tilbøjelighed. Desuden accepterer vi både Newtons fysik og Einsteins fysik som videnskab og derfor sande. På trods af at i absolutte begreber kan de begge være fejlagtige, er der med sikkerhed nogen sandhed i dem begge.

Årsagssammenhæng er et slør, Gud spreder ud over tilværelsens hastige bevægelser, så vi i nogen grad kan planlægge vort liv. Det betyder, at Newtons fysik og Einsteins fysik kun er relativt sande. Kort sagt, mens vi tænker over Koranens vers, burde vi betragte de relative sandheder, der findes i eksistensen og vore liv, som er langt talrigere end de absolut uforanderlige sandheder.

Koranens udtryk har mangfoldige betydninger. For eksempel se på verset: [Koranen, 55:19-20]. Disse vers handler om alle de par af “have” eller riger, åndelige og materielle, symbolske og faktiske, fra Herredømmets rige til tjenesteskabets til områderne for nødvendighed og mulighed, fra denne verden til det Hinsidige (indbefattet denne synlige, legemlige verden og alle usete verdener), Stillehavet og Atlanterhavet, Middelhavet og det Røde Hav, saltvand og ferskvand i havene og undergrunden og store floder som Eufrat og Tigris, der fører fersk vand og salte have, hvortil de flyder. Alle disse samt mange andre, jeg ikke behøver at omtale her, er indbefattet i disse vers, enten bogstaveligt eller i billedsprog.

Så selvom et vers fra Koranen, eller et udtryk, synes at pege nøjagtigt på en fastslået videnskabelig kendsgerning, bør vi ikke begrænse dets betydning til den kendsgerning. Tværtimod skal vi ligeledes betragte alle andre mulige betydninger og fortolkninger.

På den anden side peger Koranen på, eller hentyder til, specifikke videnskabelige udviklinger og kendsgerninger. Da den er den Guddommelige Åbenbaring, som indbefatter alt, der er vådt eller tørt (6:59), kan den ikke udelukke dem. Den henviser faktisk til dem direkte eller indirekte; men ikke på videnskabens og materialistisk eller naturfilosofisk måde.

Koranen er ikke en lærebog i videnskab, der skal udbrede sig om kosmologiske eller videnskabelige anliggender; tværtimod er den den evige fortolkning af Universets Bog og fortolkeren af alle natur- og andre videnskaber. Den udtaler sig om den synlige og de usynlige verdener og afslører de åndelige skatte i de Guddommelige Smukke Navne i himlene og Jorden. Koranen er nøglen, der fører til en forståelse af de skjulte realiteter bag begivenheder, der finder sted i naturen og menneskelivet, og er tunge for de skjulte verdener i den manifesterede verden.

Koranen er som en sol, der skinner i Islams åndelige og intellektuelle himmel. Den er det hellige kort over den næste verden; den udlægger de Guddommelige Egenskaber, Navne og gerninger; og den menneskehedens lærer, som fører os til sandhed og dyd. Den er en lovens og visdommens bog, en bog om tilbedelse og bøn, Guddommelige befalinger og forbud. Den tilfredsstiller fuldt ud vore åndelige og intellektuelle behov og lader ikke noget teologisk, socialt, økonomisk, politisk og endda videnskabelige emne udebatteret, enten i korthed eller i detaljer, direkte eller gennem antydninger eller symboler.

Koranen betragter udelukkende skabelsen for at kende dens Skaber; videnskabem betragter skabelsen udelukkende for dens egen skyld. Koranen henvender sig til menneskeheden; videnskaben henvender sig kun til dem, der er specialister. Eftersom Koranen bruger skabelsen som tydeliggørelse og bevis for at vejlede os, må dens beviser være let forståelige for alle os ikke-specialister. Vejledning kræver, at relativt uvigtige ting bør berøres kort, mens subtile punkter skal diskuteres så fuldstændigt som muligt gennem lignelser og sammenligninger. For at folk ikke skal blive forvirrede, må en vejledning ikke ændre det, der springer i øjnene. Hvis den gjorde det, hvordan skulle vi så kunne få nogen gavn af den?

Ligesom alt andet har videnskab sit udspring i et af Gud, den Almægtiges, Skønne Navne. Navnet den Alt-Helende skinner på medicin; geometri og ingeniørkunst afhænger af Navnene den Alt-Retfærdige, Alt-Formende og Alt-Harmoniserende; og filosofi reflekterer Navnet den Al-Viise. Som vi gjorde opmærksom på tidligere, henviser Skaberen i Koranen til alt, Han har tilladt os at lære og benytte til vor materielle og spirituelle fremgang.

Koranens primære mål er at gøre Gud, den Almægtige, kendt, at åbne vejen til tro og tilbedelse og at organisere vore individuelle og sociale liv, så vi kan opnå fuldkommen glæde i begge verdener. For at nå dette mål henviser den til ting og begivenheder såvel som videnskabelige kendsgerninger i forhold til deres vigtighed. Således forklarer Koranen detaljerede informationer om troens søjler, religionens grundsætnnger, grundlaget for menneskelivet og det væsentlige i tilbedelse; men antyder kun andre relativt mindre betydningsfulde ting. Betydningen af et vers kan sammenlignes med en rosenknop: den er skjult bag lag på lag af kronblade. En ny betydning erkendes efterhånden som hvert kronblad folder sig ud, og folk opdager en af disse betydninger i henhold til deres evner, og er tilfredse med det.

Eksempler

En måde, Koranen hentyder til teknologiske fremskridt på og markerer deres endelige udvikling, er ved at omtale Profetens mirakler.

  • Den opmuntrer os til at flyve gennem luften og hentyder underforstået til den kendsgerning, at en dag vil vi lave rumfartøjer og flyvemaskiner: [Koranen 34:12]
  • Den inviterer os til at lære hvordan man kurerer enhver sygdom: [Koranen, 3:49], og antyder, at en dag vil vi blive så dygtige, at folk vil have svært ved at tro på, at de faktisk skal dø.
  • Verset: [Koranen, 27:40] forudsiger, at en dag vil billeder og endda fysiske genstande blive transmitteret øjeblikkeligt gennem viden om Universets Guddommelige Bog, ligesom dem, der har viden om Bogen om Guddommelig Åbenbaring, kan hente ting fra lang afstand på et øjeblik.
  • Koranen oplyser os symbolsk at det måske er muligt at identificere en forbryder ved at tage nogle celler fra hans krop ved dødstidspunktet: På Moses’s tid blev en morder afsløret ved at slå den dræbte med en del af en ko, som Gud, den Almægtige, beordrede Israels Børn at slagte (2:67-73).

Nedenfor er der flere eksempler, der illustrerer Koranens hentydninger til videnskabelige kendsgerninger og udviklinger.

  • Skaberen, Som ikke er bundet til menneskets begreber om tid, fortæller os, at, generelt set, vil fremtiden blive en tidsalder med viden og information, såvel som en tid med tro: [Koranen, 41:53]

Fra Islams allertidligste tid har sufierne fortolket dette vers som et tegn og en forsikring om den åndelige visdom, de stræber efter. Men hvis verset læses i sammenhæng med videnskabelig fremgang, en fremgang, der i betydelig grad påbegyndtes og videreførtes af muslimer, vil den blotte kendsgerning om dette vers kunne ses at være et mirakel.

Alt indenfor menneskets tænkning og forskning bekræfter Skaberens Enhed som den sande egenskab og forhold af mikrokosmos og makrokosmos og vil blive afdækket yderligere og forstået bedre. Når vi ser hundreder afbøger, der handler om dette, forstår vi at det, der blev åbenbaret Guddommeligt, er tæt på. Selv nu føler vi, at vi snart skal høre og endda forstå vidnesbyrd og lovprisninger af Gud gennem tusinder af naturens tunger:

[Koranen, 17:44]

Vi forstår allerede noget af dette vers’s vigtighed. De mindste atomer, såvel som de største galakser taler til os på deres væsens sprog, om deres underkastelse til den Ene Gud og priser Ham således. Imidlertid er det kun meget få, der lytter til, og forstår, denne universelle lovsang.

  • Det, Koranen afslører om fosterets udvikling og vækst i faser i livmoderen, er slående. Overvej følgende:

[Koranen, 22:5]

I et andet vers bliver denne udvikling forklaret mere detaljeret og de afgørende faser understreges tydeligt: 

[Koranen, 23:12-14]

  • Det, Koranen siger om mælk og dens dannelse, er ligeså strålende som drikken selv, og vor forståelse af den har bragt os vældig nytte: [Koranen, 16:66].

Koranen beskriver processen i bemærkelseværdige detaljer: delvis fordøjelse og optagelse af det, der bliver indtaget som føde, derpå en anden proces og forfinelse i kirtlerne. Mælk er en sund og velsmagende kilde til menneskelig ernæring, og alligevel forkaster dens ejer den som ubrugelig.

  • Koranen åbenbarer, at alle ting er skabt i par: [Koranen, 36:36].

Alt, der eksisterer, har et modstykke enten modsat eller komplementært. Menneskets og dyrenes og visse planter komplementære køn har vi kendt længe. Men hvad med de parvise ting, vi ikke har nogen viden om? Dette kan henvise til en lang række væsener, levende såvel som livløse. I naturens subtile kræfter og principper indenfor (og mellem) levende eller livløse væsener findes der mange slags par. Som vore moderne instrumenter bekræfter findes alle ting i to’ere.

  • Koranen fortæller, i sit unikke sprog, om den første skabelse af verden og dens levende beboere: [Koranen, 21:30].

Betydningen af dette vers er klar, og bør ikke formørkes af hypoteser om, hvorvidt det første materiale i skabelsen er en æther eller en vældig sky, en enorm stjernetåge eller masse af hed gas, eller noget helt andet. Koranen fastslår, at ethvert levende væsen blev skabt af vand. Hvadenten dette vand selv blev frembragt af gasser og damp, der steg op fra jorden og kondenserede og derpå vendte tilbage som regn og dannede oceaner og forberedte et passende miljø for liv, eller ved en anden proces, er relativt uvigtigt.

Dette vers præsenterer universet udtrykkeligt som et enkelt skabelsens mirakel. Hver en ting i det er en integreret del af dette mirakel og indeholder tegn, der beviser dets påstand. Alle ting er indbyrdes forbundne ligesom bladene på et kraftigt træ. De er alle forskellige; men ligner hinanden og er forbundet med en fælles rod. Verset understreger også vands vitalitet og betydning, for det udgør tre fjerdedele af de fleste levende væseners kropsmasse.

  • Solen har en særlig og betydningsfuld plads. Koranen afslører dens mest vigtige aspekter i fire ord, hvis fulde mening ikke let kan lægges frem: [Koranen, 36:38].

Udfra sammenhængen kan mustaqarr betyde en fastlagt omløbsbane, et fast hvilested eller bolig eller en (forud)bestemt rute i tiden. Vi bliver fortalt, at solen følger en forud fastlagt kurs mod et bestemt punkt. Vort solsystem er på vej mod konstellationen Lyra med en næsten ufattelig hastighed: hvert sekund kommer vi 16 kilometer nærmere (omkring 1½ million kilometer om dagen).  Vor opmærksomhed tiltrækkes også af den kendsgerning, at når solen er færdig med dens tildelte opgave, vil den adlyde en befaling og falde til ro. **

Sådan er Koranens rigdom, som forklarer mange sandheder med få ord. Med kun fire ord bliver her mange vage ting tydeliggjorte på et tidspunkt, da folk generelt troede at solen foretog en daglig kredsen omkring Jorden.

  • Et andet inspirerende og velformuleret vers fra Koranen handler om universets udvidelse, og omtales i blot fire ord: [Koranen, 51:47-48].

Verset åbenbarer, at afstanden mellem himmellegemerne forøges, hvilket betyder, at universet udvider sig. Astronomen Hubble påstod i 1922, at alle galakser, med undtagelse af de nærmeste fem, bevæger sig længere ud i rummet med en hastighed, der er ligefrem proportional med deres afstand fra Jorden. Ifølge ham bevæger en galakse, der en million lysår borte, sig væk med en hastighed på 168 km pr år, en galakse to millioner lysår borte med den dobbelte hastighed o.s.v. En belgisk matematiker og præst fremkom senere med en teori, som han videreudviklede, om at universet udvider sig. Uanset hvordan vi forsøger at udtrykke denne realitet, enten gennem Hubbles koefficient eller en fremtidig teori, er Åbenbaringen utvetydigt klar omkring selve realiteten.

  • Koranen giver nogle indikationer om forskellige loves usynlige arbejde, såsom lovene om tiltrækning og frastødning, rotation og omdrejning: [Koranen, 13:2].

Alle himmellegemer bevæger sig i orden, ligevægt og harmoni. De holdes oppe og støttes af usynlige søjler, af hvilke nogle er farstødende eller tiltrækkende kræfter: [Koranen, 22:65].

I ethvert øjeblik kan himlene falde ned på Jorden. At den Almægtige ikke tillader dette at ske, er endnu et eksempel på den universelle lydighed overfor Hans Ord. Den moderne videnskab forklarer dette med en balance mellem centrifugale og centripetale kræfter. Det, der er langt mere vigtigt, er imidlertid at vi vender vore sind til den lydighed og til den Guddommelige Nåde, der holder Universet i dens troværdige bevægelse, snarere end at beslutte at følge Newtons eller Einsteins teorier om denne lydigheds mekaniske og matematiske natur.

  • Før i tiden mente kommentatorer om Koranen, at man kunne rejse til månen, hvilket engang blev betragtet som en meget fjern mulighed, og støtte dertil fandt de i verset: [Koranen, 84:18-19].

Tidligere kommentatorer så dette som en billedlig henvisning til vort åndelige liv, enopstigning fra et plan til det næste og fra en himmel til den næste. Andre tolker det som en reference til forandring i almindelighed, fra en tilstand til en anden. Senere fortolkere gav tvetydige udlægninger, fordi den bogstavelige mening ikke kunne forenes med deres egne forestillinger om at rejse sådanne afstande. Men faktisk giver den mest passende mening i de ord, der følger eden Ved månen! i forhold til versets umiddelbare sammenhæng er om virkeligt at rejse til månen, enten rent konkret eller billedligt.

  • Koranens beskrivelse af Jordens geografiske form, og forandringer i denne form, er særligt interressante: [Koranen, 21:44].

Henvisningen til at den krymper fra dens grænser kunne relatere sig til det nu kendte faktum, at Jorden er lettere fladtrykt ved polerne, snarere end erosion af bjerge ved vind ogregn, af kystegne af havet eller den gradvise ørkendannelse af dyrkbart land.

På en tid, da de fleste regnede med at Jorden var flad og stod stille åbenbarede Koranen åbent og indirekte, at den er rund. Endnu mere uventet er det, at den også siger st dens præcise form mere minder om et strudseæg end en kugle: [Koranen, 79:30-31].

Udsagnsordet daha’ betyder “at forme som et æg”, og dets afledte navneord da’hia bruges stadig i betydningen “et æg”. Eftersom denne videnskabelige kendsgerning kan have syntes fejlagtig for videnskabsmænd, der levede før den moderne videnskab, misforstod nogle fortolkere ordets betydning. De forstod det som “udstrakt”, måske i frygt for at den bogstavelige betydning ville være for svær atforstå og derfor mislede folk. Moderne videnskabelige instrumenter har først for nylig vist, at Jorden er formet mere som et æg end som en perfekt kugle, og at der er en let fladtrykhed ved polerne og en let udbulen omkring ækvator.

  • Som et sidste eksempel, lyt da til hvad Koranen siger om solen og månen: [Koranen, 17:12].

Ifølge Ibn ‘Abbas, henviser nattens tegn til månen og dagens tegn til solen. Derfor, fra nattens tegn, som Vi har formørket, forstår vi at månen engang udsendte lys, ligesom solen gør, og at af en eller anden grund tog Gud lyset fra den, og fik den til at blive mørk eller formørket. Mens verset med nøjagtighed beskriver månens fortid, peger det også mod den fremtidige skæbne for andre himmellegemer.

Mange andre vers er relateret til det, vi nu kalder videnskabelige kendsgerninger. Deres eksistens peger på at vor tørst efter viden er en del af Guddommelig Nåde, der gavmildt er skænket os af Skaberen. Faktisk er Guddommelig Nåde et af Koranens navne for sig selv. Al den sandhed og viden, den indeholder, er hinsides vor evne til at berette og selv fatte med sindet.

Men vi må huske, at selvom Koranen rummer mange antydninger af Videnskabelige sandheder, er den ikke nogen lærebog i videnskab eller videnskabelige forklaringer. Den er snarere, og er altud blevet forstået som sådan af de troende, vejledningens bog, der lærer os om vejen til den rette tro og rette handlinger, så vi kan blive værdige til Guddommelig Barmhjerighed og Tilgivelse. Det er vores ansvar at sikre, at stræben efter videnskabelig og andre former for viden, føres i Koranens lys, der i så høj grad opmuntrer og støtter den. En sådan tilgang fører til en viden, der ikke vil avle arrogance og selvtilfredshed, for sådanne følelser vil resultere i mental isolation og menneskelig fornedrelse, for ikke at nævne fornedrelse af Jorden, vort midlertidige hjem og Guddommeligt betroede skat.